Danmark -35-årige Kamper stiller støvlerne på hylden
2018-05-21 11:11:36
Foto: Getty Images

35-årige Kamper stiller støvlerne på hylden

Jonas Kamper indstiller karrieren. Dermed er det slut for den 35-årige offensivspiller, der i løbet af karrieren har hentet et enkelt dansk mesterskab og spillet i tysk fodbold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Viborg FF's 35-årige offensivspiller Jonas Kamper har besluttet sig for at indstille karrieren. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Dermed er det slut efter rigtig mange år på topplan - de seneste tre år Kamper spillet i Viborg.

- Jonas er en fantastisk person og har været en god repræsentant for Viborg FF og for dansk fodbold, siger Viborg-direktør Morten Jensen til klubbens hjemmeside.

- Jeg har stor respekt for beslutningen om at stoppe nu, og jeg er helt sikker på, at der er mange åbne døre for ham. Han er en vellidt personlighed med et stort humør, og vi ønsker ham alt det bedste med livet på den anden side, siger direktøren.

Jonas Kamper indledte karrieren i Brøndby, og han var blandt andet med til at hente klubbens seneste mesterskab i 2005. Siden da røg han til arminia Bielefeld, hvor han var i fire år, inden han i sommeren 2010 kom hjem til Danmark og Randers FC.

Siden 2015 har han som sagt tørnet ud i grønt og hvidt - det blev til 90 kampe i Viborg-trøjen.

Annonce
Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce