One more year.
Lasse Schöne har ikke tænkt sig at stoppe karrieren efter denne sæson. Den danske midtbanespiller har fredag forlænget sin kontrakt med N.E.C. Nijmegen i Æresdivision.
Den nye aftale løber frem til sommeren 2025, oplyser den hollandske klub.
- Jeg nyder stadig hver eneste dag. Succeserne fra denne sæson giver mig stadig en stor tilfredsstillelse.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ser virkelig frem til at opleve alt det, jeg elsker ved fodbold, en gang til i næste sæson, udtaler danskeren på klubbens hjemmeside.
37-årige Schöne er i skrivende stund noteret for 219 førsteholdskampe for Nijmegen.
I februar blev danskeren historisk, da han overtog rekorden for den udlænding med flest kampe i Æresdivisionen. Han er i øjeblikket oppe på 441 kampe i den bedste hollandske række. Du kan læse den ydmyge hovedpersons reaktion på den bedrift her.

Nijmegen
Æresdivisionen


































