Den ældste målscorer i Serie A's historie er svensker.
Det er et faktum efter Zlatan Ibrahimovic netop har omsat et straffespark til mål mod Udinese lørdag aften.
Det betyder, at Ibrahimovic med sine 41 år og 166 dage er den ældste spiller til at score i ligaens historie. Han overtager rekorden fra Alessandro Costacurta, som scorede i en alder af 41 år og 25 dage – ligeledes for Milan mod Udinese på straffespark.
Artiklen fortsætter efter billedet

Målet kom ikke uden en vis mængde kontrovers. Den garvede svensker fik oprindeligt reddet sit straffesparksforsøg af Marco Silvestri, men da Beto var løbet ind i feltet, fik Zlatan lov at prøve igen.
Anden gang svigtede han ikke, og Zlatan kan nu lade sig hylde som den ældste målscorer i Serie A's historie.
— Gracenote Live (@GracenoteLive) March 18, 2023