International -5 i fokus: En dyr bænk - på U21!
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
2025-11-14 19:51:33
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

5 i fokus: En dyr bænk - på U21!

Danmarks U21-herrelandshold spillede fredag aften en testkamp mod USA inden den vigtige EM-kval kamp mod Belarus. Her er Bolds fokuspunkter fra kampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Vejle
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

DAN

1 - 1

USA

Der stod næsten Danmark på det hele i Vejle fredag aften, hvor U21-herrelandsholdet tog imod pendanten fra USA, der for første gang var samlet med årgang 2004, 2005 og 2006.

I første halvleg var Danmark særligt dominerende, og efter et flot angreb kunne Clement Bischoff på flotteste vis dreje bolden over i det lange målhjørne.

Danmark havde flere store chancer, men forsømte at putte den i kassen inden pausen.

Anden halvleg startede mere rodet uden dansk kontrol, og så kunne amerikanerne bringe balance i regnskabet kort efter pausen.

I løbet af anden halvleg blev 10 ud af 11 startere - inklusiv Theo Sander i målet - skiftet ud, hvilket også gjorde kampen mere urytmisk.

Danmark mistede grebet om kampen, som endte uden danske scoringer i anden halvleg og med slutresultatet 1-1.

Kampen var en test forud for den yderst vigtige EM-kvalifikationskamp mod Belarus på tirsdag den 18. november.

Her er Bolds fokuspunkter kampen mod USA.

Et lækkert banan-spark

Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Clement Bischoff har fået en fornuftig start på sin tid i RB Salzburg efter skiftet fra Brøndby i sommers. Den vævre kant står noteret for 2 mål og tre oplæg i sine første syv kampe for Red Bull-klubben, og dagens nummer ti tog den østrigske form med sig til Vejle. Kantspilleren var Danmarks farligste mand gennem første halvleg og krydrede sin indsats med et lækkert banan-spark over i det lange hjørne. Han bliver vigtig i resten af kvalifikationen.

Barca-målmand

Spiller fra udeholdet i fokus 

Navnet Diego Kochen ringer måske ikke en klokke i de fleste danske fans’ ører. Men målmanden og hans forsvar holdt den danske dominans fra flere mål, og så spiller han ikke for hvem som helst. Den Miami-fødte målmand spiller nemlig i selveste FC Barcelona - dog på deres B-hold i den tredjebedste række i Spanien. Rygterne siger dog, at Ter Stegen snart er fortid i Barcá, hvilket kunne bane vejen for Cohen ind i førsteholdstruppen.

En dyr bænk - på U21!

Statistik i fokus 

Lars Knudsen havde rystet posen, hvilket efterlod både Conrad Harder, Silas Andersen og Adam Daghim på bænken fra start. Harder blev i sommer solgt for omkring 180 millioner kroner, Andersen var rygtet tilbage til FCK for 25 millioner kroner, og Daghim har ifølge Tranfermarkt en markedsvurdering på lige under 40 millioner kroner. Det vidner om et stærkt U21-landshold og en dansk talentudvikling, der i de seneste år har været i stærk fremgang.

Amerikansk brummen i Vejle

Fans i fokus 

Det er ikke hver dag, at man kan høre alt, hvad spillere og trænere siger under en kamp, men det kunne man i aften. Kun de to langsider var præget af de 1204 fans, og kun et par håndfulde gutters ihærdige forsøg på at starte ”vi er danskerne” eller ”Danmark” efterfulgt af tre klap kunne høres fra lægterne. Ellers blev øregangen prydet med taktiske dessinger fra begge lejre - dog mest af en amerikansk assistenttræner, der brummede kampen igennem.

Eksperimenternes tid

Træner i fokus  

Lars Knudsen fik eksperimenteret med hele truppen fredag aften. William Clem spillede som den midterste af tre stoppere i en treback-kæde, hvor Knudsen tidligere har spillet med Oscar Højlund. Desuden blev der eksperimenteret med Thomas Jørgensen på en højre kant, og 10 af 11 startere blev skiftet i løbet af kampen. Det kan med andre ord beskrives som en rigtig træningskamp. Tiden må vise, hvordan Knudsen stiller op i den vigtige kamp mod Belarus.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

DAN

1 - 1

USA

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce