2026-08-30 15:59:00

5 i fokus: FCM-duo får mareridt om Silkeborg-raket

FC Midtjylland endte med at få 1-1 mod Silkeborg, selv om Julius Emefile blev udvist. Her er Bolds fokuspunkter fra kampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Silkeborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

FT

SIF

1 - 1

FCM

Silkeborg IF havde alletiders chance for at vinde over FC Midtjylland, men Morten Dahm Kjærgaards tropper måtte nøjes med et enkelt point.

Mandskabet var nemlig foran efter en flot første halvleg, og efter pausen blev Julius Emefile udvist.

FCM formåede dog at score efterfølgende, og derfor endte kampen 1-1.

Silkeborg har nu fem point efter seks runder, mens FCM er på 11 point efter fem kampe.

Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret:

Fremragende scoring

Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: FCM-duo får mareridt om Silkeborg-raket
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

William Kirk scorede søndag et fremragende mål mod FC Midtjylland.

Efter en forspildt chance endte bolden hos midtbanespilleren, der trykkede til bolden med en fantastisk afslutning.

19-årige Kirk har nu scoret to mål for Silkeborg, og det bliver svært for ham at overgå søndagens scoring.

FCM-duo får mareridt

Spiller fra udeholdet i fokus

To FCM-spillere får sandsynligvis mareridt om Silkeborgs hurtigløber Lucas Riisgaard.

Ved føringsmålet blev der drevet gæk med Mads Bech, der blev udskiftet i pausen.

I anden halvleg blev Julius Emefile overrasket over rakettens fart, og indskifteren endte med at få rødt kort for at frarøve en oplagt scoringsmulighed.

SIF har det svært mod FCM

Statistik i fokus

I de seneste 20 opgør mellem de to hold havde Silkeborg haft det virkelig svært mod rivalerne fra vest.

De rødblusede havde således kun hentet to sejre og fået uafgjort tre gange, mens det var blevet til 15 FCM-sejre.

Søndag fik Silkeborg uafgjort, og det havde nok været tilfredsstillende, hvis FCM ikke havde fået et rødt kort tidligt i anden halvleg.

Utilfredse Silkeborg-fans

Fans i fokus

- Så tæl dog!

Råbet kunne man høre mod dommeren, da der var utilfredshed over, at der blev brugt langt tid på indkast fra FCM.

Der er trådt nye regler i kraft, der betyder, at indkastet skal tages inden for fem sekunder, når dommeren begynder at tælle. Der gik dog for lang tid, før dommeren begyndte at tælle, mente flere Silkeborg-fans på lægterne.

Hvad viser rating?

Træner i fokus

Ifølge Claus Steinlein har Smartodds-ratingen aldrig været bedre, og derfor skal Mike Tullberg ikke frygte for sit job.

Med øjetesten er det dog svært at se, hvad ulvene gør rigtig godt i øjeblikket.

Efter fem kampe i Superligaen har mandskabet fortsat ikke formået at imponere spillemæssigt, og det må være bekymrende for guld-kandidaterne.

Det kunne være interessant at vide, hvilke parametre som ratingen præcis indeholder.

Podcast Cover

Brøndbys store Europa-fordel

Ugens Suppe | Afsnit 7

Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.

Læs mere
-57:15

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

FT

SIF

1 - 1

FCM

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce