FC Midtjylland fører fortsat Europa League.
Det står klart, efter at Mike Tullbergs tropper torsdag aften vandt 3-1 over Celtic på MCH Arena.
Især var FCM's Mikel Gogorza i hopla, og nu er ulvene tæt på at sikre en plads i top-8 i turneringen.
Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret:
Er han fremtidig landsholdsspiller?
Spiller fra hjemmeholdet i fokus
Mikel Gogorza fik chancen fra start, og man må sige, at kantspilleren greb den.
Artiklen fortsætter efter billedet

Først lavede Gogorza en flot assist, og kort efter afdriblede han så et par Celtic-spillere og scorede et fremragende mål. Sådan en præstation lægger Brian Riemer nok også mærke til.
Rasende Schmeichel
Spiller fra udeholdet i fokus
Kasper Schmeichel fik en god start på opgøret med flere flotte redninger, men landsholdskeeperen endte med at få en ærgerlig kamp mellem stængerne.
Især kom Schmeichel i fokus, da målmanden var rasende over, at der ikke blev dømt offside ved FCM's 3-0-scoring, hvor keeperen ikke så alt for heldig ud.
Franculino bliver ved
Statistik i fokus
Selv om det var Mikel Gogorza, der stjal det meste af showet, leverede Franculino igen, igen.
Bayern München og Dortmund havde scouts på plads på MCH Arena, og de så angriberens sæsonmål nummer 18. Nu er Franculino oppe på 51 mål i 98 kampe for ulvene.
Stor bøde på vej
Fans i fokus
FC Midtjylland-fansene diskede op med et stort pyroshow, da spillerne gik på banen.
Det bliver sandsynligvis dyrt, når der bliver sendt en bøde i FCM's retning. I hvert fald plejer UEFA at straffe pyroteknik meget hårdt.
Top-8 er tæt på
Træner i fokus
FC Midtjylland fik 11 point i seneste Europa League-sæson, og det var nok til at komme videre i turneringen.
Med Mike Tullberg ved roret er FCM nu på 12 point efter fire kampe, og derfor er mandskabet yderst tæt på en plads i top-8, der vil sikre, at ulvene kan springe en knockoutrunde over.
I sidste sæson fik Rangers ottendepladsen med 14 point.

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA
Hattrick | Afsnit 138Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.
Læs mere

FC Midtjylland
Celtic
Europa League



































