Hele to Superliga-rekorder blev slået søndag eftermiddag, da FC Midtjylland slog Silkeborg med hele 4-2.
Udeholdet gjorde, hvad de kunne, for at få point med hjem fra Heden, men måtte i sidste ende vende snuden slukøret østpå.
Samtidig kan Aral Simsir meget vel have sikret sin første landsholdsudtagelse for Tyrkiet, da repræsentanter fra det tyrkiske landshold var til stede for at overvære en vaskeægte magtdemonstration fra kantspilleren.
Læs om, hvilke Superliga-rekorder der blev slået, samt Bolds resterende fokuspunkter herunder.
En landsholdsudtagelse i vente?
Spiller hjemmeholdet
Artiklen fortsætter efter billedet

Aral Simsir valgte i 2022 at binde sig til det tyrkiske landshold og til kommende landsholdstermin kan han meget vel få sin landsholdsdebut. På pressepladserne sad repræsentanter fra det tyrkiske fodboldforbund og overværede den yderst velspillende Aral Simsir. Den dansk-tyrkiske kantspiller tryllebandt publikummet med en knivskarp assist og et langsskudsmål. Det bliver interessant at se, om det tyrkiske fodboldforbund udtager banens bedste spiller.
Under radaren
Spiller udeholdet
Julius Lorents går ofte under radaren i Silkeborg, men mod FC Midtjylland gjorde han sig bemærket. Den ellers vante midtbanespiller var rykket ud som højreback, og det var fra denne position, at 19-årige Lorents i første halvleg straffede hjemmeholdet. Han startede et lynhurtigt kontraangreb, og da den endte for fødderne af ham i feltet, sparkede han den køligt mellem benene på Elias Olafsson. Aral Simsir var dog en stor mundfuld i det defensive.
FCM overgår OB og Brøndby i dobbelt rekordbrud
Statistik i fokus
To Superliga-rekorder blev søndag eftermiddag slået på MCH Arena i opgøret mellem FC Midtjylland og Silkeborg. Hjemmeholdet fra Heden har nemlig nu haft hele otte hjemmekampe i træk i Superligaen, hvor der er faldet mindst fire mål i opgøret – OB var de tidligere rekordindehavere. Derudover er der nu scoret mindst seks mål i fire hjemmeopgør i træk - her var Brøndby tidligere rekordindehavere. Det er rekorder, der bliver svære at slå.
Et venligt derby?
Fans i fokus
Selvom distancen fra Herning til Silkeborg er mindre end den til Viborg, så bliver denne evigt målrige affære nok alligevel aldrig til et decideret blodtørstigt ”midtjysk-derby,” som tilfældet er mellem FCM og VFF. Stemningen blev aldrig hadsk, som den så oftest gør når viborgenserne gæster Herning, men ”Hedens Drenge” og det fyldte udebaneafsnit bidrog til, at der var god stemning på lægterne fra start til slut.
Fantastisk formationsskifte
Træner i fokus
Jobbet som FCM-træner kræver konstant omstilling. For nylig sagde Thomas Thomasberg farvel til Oliver Sørensen, og mod Silkeborg manglede han Adam Buksa, der er tæt på et skifte til Udinese. Alligevel lykkedes det Thomasberg med et formationsskifte at overmande et formstærkt Silkeborg mandskab. Det var den helt rette beslutning at spille med en enkelt spidsangriber fremfor to, hvor kanterne Simsir og Osorio var flyvende.

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige
Hattrick | Afsnit 129Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.
Læs mere
FC Midtjylland
Silkeborg IF
3F Superliga





































