2025-10-20 21:05:52

5 i fokus: Hvilken måde at fejre sit jubilæum på

Der var vigtige point på spil, da Sønderjyske tog imod FC Fredericia på Sydbank Park. Hjemmeholdet endte fortjent som vindere i en kamp, hvor deres cheftræner også kunne fejre et flot jubilæum. Se Bolds fokuspunkter her.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Haderslev
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

FCF

0 - 4

FCM

Der skulle sættes et punktum ud for 12. runde i 3F Superligaen, da Sønderjyske tog imod FC Fredericia foran et veloplagt hjemmepublikum på Sydbank Park.

Første halvleg bød på masser af chancer, og der var heller ikke spillet mere end ni minutter, før at hjemmeholdet bragte sig foran, da Kristall Ingason scorede til 1-0. Kort inden pausen bragte hjemmeholdet sig yderligere foran til pausestillingen 2-0.

Det blev ikke en lige så hektisk anden halvleg, men Sønderjyske cementerede sejren, og kampen endte med en fortjent sejr med cifrene 3-0 til hjemmeholdet.

Dermed blev det et flot jubilæum til Thomas Nørgaard, som for 100. gang stod i spidsen for Sønderjyske.

FC Fredericia? Ja, der er lidt mere at tænke over trods en Superliga-debutant, som fik chancen.

Her er Bolds fokuspunkter:

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Hvilken måde at fejre sit jubilæum på
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Hvilken selvtillid
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Magnus Jensen modtog blomster inden kampstart, da han for anden måned i streg blev kåret som bedste spiller hos Sønderjyske. Han har været en stor gevinst for Nørgaards tropper siden skiftet fra Lyngby i sommer. Igen i aften viste han sig flot frem, og han fik afværget adskillige optræk til chancer, da han vandt flere dueller mod sin direkte modstander. Man forstår godt, hvorfor de er så glade for den store stopper i Sønderjylland.

Ærgerlig debut
Spiller fra udeholdet i fokus

Der var ny mand i startopstillingen hos FC Fredericia. Michael Hansen gav nemlig 3F Superliga-debut til den 19-årige Malthe Ladefoged, der er kommet til fra Næsby. Debuten til den unge forsvarsspiller blev ikke mindeværdig, og han kunne også se sit hold gå til pause bagud 0-2. Han var ikke direkte impliceret i nogle af scoringerne, men han formåede heller ikke at skille sig ud hos udeholdet, der havde en kollektiv ’off-day’ i defensiven.

Åbent hus i defensiven
Statistik i fokus

Kendetegnet for begge hold har i denne sæson været, at de tillader modstanderen for mange chancer. Målt på xG imod lå udeholdet fra FC Fredericia på en klar førsteplads med hele 21,6 inden kampen.

Det skal cheftræner Michael Hansen snart forsøge at få rettet op på, hvis oprykkerne fra Fredericia ikke vil hurtigt ned i Betinia Ligaen igen.

De trodsede vind og vejr
Fans i fokus

Der var godt fremmøde fra begge fangrupper, da sidste kamp i 3F Superligaens 12. runde skulle spilles. Selvom det stod ned i stænger, mødte 4.777 tilskuere op på stadion for at heppe på deres respektive hold.

Især hjemmeholdets fans fra Sønderjyske havde bagt op til den store hyldest af deres cheftræner, Thomas Nørgaard. Sønderjyske har flere gange i denne sæson haft tilskuerrekord, og med sejren over de rødblusede fra Fredericia, så er det sikkert ikke sidste gang.

Sejr i flot jubilæum
Træner i fokus

Der har været stort fokus på Thomas Nørgaard op til denne sæson. I løbet af sommeren blev han rygtet til blandt andre AGF og OB efter at have leveret flotte resultater i Sønderjyske. Siden dengang er tiden gået, og den 43-årige træner har nu rundet 100 kampe i spidsen for sønderjyderne – kun overgået af Lars Søndergaard.

Heldigvis for jubilæet vandt hans mandskab, og sikrede sig de vigtige point i en tæt 3F Superliga.

Podcast Cover

Hvem står stærkest inden sæsonstart?

Ugens Suppe | Afsnit 1

Ugens Suppe er tilbage. Efter ni måneders pause er vi klar med en ny udgave af Bolds Superliga-podcast.

Læs mere
-58:20

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

FCF

0 - 4

FCM

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce