2025-12-01 20:54:12

5 i fokus: Hvor var det pinligt, Brøndby

Fredericia fik første sejr i mere end tre måneder overfor et tamt og uinspireret Brøndby-mandskab, der fik dobbelt-rødt til Divkovic og Nartey.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold I Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

FCF

1 - 3

OB

Der var pibekoncert på Brøndby Stadion, da sidste fløjt lød.

For Brøndby faldt til jorden og meldte sig for en stund ud af guldkampen.

1-3 mod Fredericia i egen hule var et signal om, at Brøndby slet ikke er der, hvor klubben gerne vil være. Værre blev det, da Marko Divkovic så rødt, da han forhindrede en friløber.

Brøndby ramte bunden, da Noah Nartey så rødt mod slutningen efter en voldsom tackling på Oscar Buch.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix.

Det var et historisk lavpunkt for sæsonen. For ikke nok med, at Brøndby savnede gejst, motivation og spilrytme, så var det et hold uden styrmand på en aften, hvor de ellers kunne have skabt kontakt til AGF og FC Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Hvor var det pinligt, Brøndby
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Fredericia fik den første sejr siden 24. august, fordi de turde, ville og kunne. De var ikke bange for at spille på Brøndby Stadion.

De tog udfordringen op. De stod imod og viste stærk moral. Og tilmed på en dag, hvor cheftræneren, Michael Hansen, har forlænget sin kontrakt til 2028.

Her er fem fokuspunkter fra opgøret:

Divkovic’ dumhed
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Der var ikke mange Brøndby-spillere der kunne se sig selv i spejlet oven på en skuffende indsats.

Marko Divkovic tog i sandhed en for holdet, da Brøndby blev fanget i ubalance. Indskiftede William Madsen var i færd med at løbe fra Marko Divkovic, der nedlagde ham. Og det kostede rødt kort og Brøndby i undertal i 20 minutter. Det var en dumhed fra Divkovic.

Havde lagt Brøndby-kærligheden væk
Spiller fra udeholdet i fokus

Det siges, at Oscar Buch har et stort Brøndby-hjerte. Ikke helt unaturligt, når han har haft familie boende meget tæt på Brøndby Stadion.

Men kærligheden til Brøndby havde han parkeret og gemt væk mandag aften. For her var Fredericia-bomberen impliceret i begge gæsternes mål.

Det første blev noteret som et selvmål, men det var Buch, der sparkede bolden på overliggeren, så den ramte Patrick Pentz og røg i mål. 2-1 træfferen var et flot hovedstødsmål.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix.

Tomt afsnit ødelægger stemningen
Fans i fokus

For anden hjemmekamp i træk spillede Brøndby uden fans på øvre afsnit af Sydsiden. Og det kan mærkes på hele stemningen på Brøndby Stadion.

Godt nok er fansene flyttet ned til Nordtribunen, men et tømt afsnit kan aldrig få stemningen helt i top på et Brøndby Stadion, der sjældent svigter på stemningsfronten.

Brøndby må igen fra foråret have tilskuere på hele Sydsiden.

Fredericia brød forbandelsen
Statistik i fokus

FC Fredericia kom til Brøndby med en frygtelig statistik. Målscoren hed 5-25 og der stod nul point på kontoen for de seneste otte superligakampe.

Den seneste sejr var for mere end tre måneder siden mod Randers.

Men de solgte sig dyrt på det, der må betegnes som en af de sværeste udebaner i Superligaen.

Og de greb de chancer, de fik undervejs. Sejren var fortjent, fordi Fredericia viste mod, skarphed og evnede at stå imod i de svære perioder.

Hvad skete der lige der, Cooper?
Træner i fokus

Steve Cooper fik en drømmestart i Brøndby, hvor han kun tabte en af de første otte kampe i Superligaen.

Men med nederlag i de to seneste kampe har Brøndby for en stund meldt sig ud af mesterskabskampen.

Brøndby lignede alt andet end en titelkandidat mandag aften. Alt for mange og for lange udfald hos mange af de bærende spillere på Steve Coopers mandskab.

Podcast Cover

Brøndby nede på jorden igen

Hattrick | Afsnit 15

Der var som altid fuld smæk på i Superliga-weekenden, og vi runder de store historier - blandt andet AGF's fortsatte problemer, og at Brøndby er kommet ned på jorden igen. 

Læs mere
-19:26

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

FCF

1 - 3

OB

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce