Selv om Kazuyoshi Miura nærmer sig 56 år, er karrieren som aktiv fodboldspiller ikke forbi.
Den japanske legende er vendt tilbage til europæisk fodbold, da Oliveirense fra den næstbedste række i Portugal har hentet Miura på en lejeaftale frem til sommer, og hovedpersonen glæder sig.
- Det er et nyt sted for mig, men jeg vil arbejde hårdt for at vise alle det spil, jeg er kendt for, siger Miura, som fylder 56 til februar.
Trods den fremskredne alder spillede Kazuyoshi Miura i 2022 i alt 18 kampe for japanske Suzuka Point Getters, som han var udlejet til. Det blev til to mål fra angriberen.
Kazuyoshi Miura startede karrieren i 1986 har tidligere været i blandt andet Santos, Genoa, Zagreb og Sydney FC.
Fra 1990 og ti år frem spillede Kazuyoshi Miura 89 landskampe for Japan og scorede 55 mål.
— UD Oliveirense Futebol SAD (@oliveirense_sad) February 1, 2023



Oliveirense
Yokohama FC
Segunda Liga































