2024-04-17 15:03:45

58-årig Romário gør comeback med sin søn

Romário har ikke spillet en kamp som professionel i 15 år, men det vil han lave om på med klubben America de Rio de Janeiro, hvor han er præsident.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Romário var i 1990'erne en af verdens bedste fodboldspillere. Brasilianeren spillede, til han var 43 år, hvor han efter en enkelt kamp for America de Rio de Janeiro sagde stop.

Nu er han klar til at gøre comeback.

Den nu 58-årige Romário er siden blevet præsident for selvsamme klub, hvor hans søn Romarinho endda huserer i angrebet.

Det er netop drømmen om at spille sammen med sin søn, der har fået VM-vinderen til at gøre comeback. 

- Jeg har tænkt mig at få endnu en drøm til at gå i opfyldelse: Spille sammen med min søn. 

Artiklen fortsætter efter billedet

International -58-årig Romário gør comeback med sin søn
Foto: Ueslei Marcelino/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det er en mulighed som meget få fodboldspillere får. Jeg er stadig i topform, selv om jeg er 58 år.

- Jeg håber, min søn kommer til at spille mig bolden, så jeg kan blive ved med at lave mange mål, siger Romário.

Den tidligere landsholdsangriber er allerede blevet registreret som spiller i klubben, men om han reelt set kommer til at gøre comeback, må tiden vise.  

America de Rio de Janeiro spiller i Brasiliens syvendebedste række. 

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce