2025-02-01 15:29:23

7-0: Forest jævnede Brighton med jorden

Chris Wood stod for tre scoringer, da Nottingham Forest vandt med hele 7-0 over Brighton i den engelske Premier League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 24. runde

FT

NOT

7 - 0

BHA

12'
10
Lewis Dunk
Selvmål
25'
20
Morgan Gibbs-White
Mål
32'
30
Chris Wood
Mål
64'
40
Chris Wood
Mål
69'
50
Chris Wood
Mål på straffe
89'
60
Neco Williams
Mål
90'
70
Jota Silva
Mål

Lørdag eftermiddag skulle Nottingham Forest forsøge at komme tilbage på sejrssporet efter sidste rundes 0-5-blamage mod Bournemouth.

Og det formåede Nuno Espirito Santos mandskab i den grad.

Der var blot spillet 11 minutter, da hjemmeholdet erobrede føringen efter et klodset selvmål af Brightons Lewis Dunk.

Herefter skulle der gå lidt over ti minutter, før Morgan Gibbs-White fordoblede føringen med et flot hovedstød, og så tog fanden ved Anthony Elanga og Chris Wood.

Få minutter senere sendte førstnævnte et perfekt indlæg ind på bagerste stolpe, hvor Wood dukkede op og gjorde ondt værre for Brighton.

Forest kunne dermed gå til pause med en komfortabel 3-0-føring, men Elanga og Wood var slet ikke færdige.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -7-0: Forest jævnede Brighton med jorden
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Ydmygelse
Efter 63 minutters spil tog svenskeren en fantastisk dribletur, hvorefter han serverede den på et sølvfald for Wood, som let kunne notere sig for sit andet mål.

Herefter fortsatte Forest med at se farlige ud, og blot fem minutter senere fik den newzealandske angriber sit hattrick, da han stensikkert udnyttede et forsøg fra ellevemeterpletten.

Herefter blev Wood skiftet ud til store klapsalver, men det fik ikke hjemmeholdet til at lette foden fra speederen.

Først scorede Neco Williams på en returbold inde midt i feltet, og få øjeblikke senere fuldendte Jota Silva den totale ydmygelse af Brighton, som indkasserede sit største nederlag nogensinde i Premier League.

Nottingham Forest vandt dermed med de vanvittige cifre 7-0 og har i skrivende stund seks point ned til Manchester City på fjerdepladsen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 24. runde

FT

NOT

7 - 0

BHA

12'
10
Lewis Dunk
Selvmål
25'
20
Morgan Gibbs-White
Mål
32'
30
Chris Wood
Mål
64'
40
Chris Wood
Mål
69'
50
Chris Wood
Mål på straffe
89'
60
Neco Williams
Mål
90'
70
Jota Silva
Mål
Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce