








Kristiansunds målmand Adrian Sæther vil nok gerne glemme aftenens kamp i en fart.
Han måtte hente bolden ud af eget net hele syv gange, da Bodø/Glimt udraderede gæsterne med 7-1.
Allerede i første halvleg var opgøret så godt som afgjort. Håkon Evjen, Odin Luraas Bjørthuft og Jens Petter Hauge sørgede for en 3-0-føring til pause.
Efter pausen var Hauge i oplæggerrollen, da han assisterede tidligere AaB-angriber Mathias Jørgensen, som dermed scorede sit andet mål i Eliteserien for Bodø/Glimt. Jørgensen spillede hele kampen.
Sondre Fet og Patrick Berg øgede føringen yderligere, inden endnu en dansker gjorde sig bemærket.
Mikkel Bro Hansen scorede sit første mål i Eliteserien, da han sikkert udnyttede et straffespark til 7-1 – blot ti minutter efter sin indskiftning.
Alioune Ndour stod for Kristiansunds enlige reducering.
Bodø/Glimt ligner et hold i topform forud for onsdagens Champions League-opgør på udebane mod Slavia Prag.


Bodø/Glimt
Kristiansund BK
Norge Eliteserien
































