2025-05-03 22:05:33

8-1: Niels Frederiksens tropper holdt legestue

Lech Poznań holdt trit i toppen af den bedste polske række med en knusende 8-1-sejr over Puszcza Niepołomice. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ekstraklasa - 31. runde

FT

POZ

8 - 1

NIE

3'
10
Ali Gholizadeh
Mål
14'
20
Ali Gholizadeh
Mål
16'
30
Mikael Ishak
Mål
21'
31
Jani Atanasov
Mål
32'
41
Afonso Sousa
Mål
35'
51
Afonso Sousa
Mål
56'
61
Mikael Ishak
Mål
64'
71
Kornel Lisman
Mål
82'
81
Dino Hotic
Mål

Til hjemmekampen mod bundholdet Puszcza Niepołomice var Lech Poznań, der har danske Niels Frederiksen som cheftræner, naturligvis store favoritter lørdag aften. 

Rasmus Carstensen sad på bænken for hjemmeholdet fra kampens start, og herfra kunne han se sine holdkammerater gå fuldstændig målamok. 

Ali Gholizadeh scorede lynhurtigt til både 1-0 og 2-0 - først krøllede han kuglen op i venstre målhjørne, inden han driblede tre mand og trillede den stensikkert i nettet. 

Efter kun 16 minutters spil kunne den tidligere Randers-angriber Mikael Ishak så trille en friløber ind til 3-0, og trods en reducering fra Puszcza blev det også til 4-1 og 5-1 inden pausen. 

Afonso Sousa stod bag begge scoringer, da han først sendte en glimrende afslutning op i krydset med indersiden for efterfølgende at heade et indlæg i mål fra tæt hold. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Ekstraklasa -8-1: Niels Frederiksens tropper holdt legestue
Foto: Agencja Wyborcza.pl/Reuters/Ritzau Scanpix

En vanvittig kamp nåede til pausen med en helt utrolig stilling på måltavlen, og det skulle kun blive værre for de stakkels gæster. 

Mikael Ishak blev nemlig dobbelt målscorer, da han endnu en gang stak i dybden, iskoldt tog bolden ned med brystet og efterfølgende flugtede Lech på hele 6-1. 

Niels Frederiksen havde næppe bedt sit mandskab om at træde på bremsen i pausen, for slagtehuset fortsatte, og Kornel Lisman ville også være med. 

Den 19-årige angriber scorede sit første sæsonmål ved at få sidste fod på en veludført omstilling, og det skulle såmænd også blive til 8-1 ti minutter før tid, hvor Dino Hotić smækkede et forrygende langskud i nettet. 

Efter en komplet ydmygelse af Puszcza Niepołomice blev det ikke til flere scoringer for Lech Poznań, der holder fast i Raków, som fører den polske række med to point ned.

Rasmus Carstensen så hele lørdagens opgør fra bænken.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ekstraklasa - 31. runde

FT

POZ

8 - 1

NIE

3'
10
Ali Gholizadeh
Mål
14'
20
Ali Gholizadeh
Mål
16'
30
Mikael Ishak
Mål
21'
31
Jani Atanasov
Mål
32'
41
Afonso Sousa
Mål
35'
51
Afonso Sousa
Mål
56'
61
Mikael Ishak
Mål
64'
71
Kornel Lisman
Mål
82'
81
Dino Hotic
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce