Danmark -AGF’er skal afløse Ankjær
2009-07-31 10:45:49
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

AGF’er skal afløse Ankjær

Skive har fundet afløseren for Lasse Ankjær. Klubben har netop skrevet en toårig kontrakt med den tidligere AGF-angriber Morten Beck Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Viborg sikrede sig i sidste uge Skives største profil, angriberen Lasse Ankjær. Siden da har skibonitterne så været på udkig efter en afløser for Ankjær, og nu har man så fundet manden, der skal løfte den tunge arv.

Navnet er Morten Beck Andersen, og CV’et fortæller, at han i hele sin karriere har spillet i AGF, hvor han ikke fik forlænget kontrakten, da den udløb ved udgangen af juni.

- Vi har skrevet en toårig kontrakt med Morten, så afløseren for Lasse Ankjær er på plads. Vi har gennem længere tid fulgt Morten, både i kampene for AGFs hold i 2. division, men også da han var heroppe og spille en træningskamp for os, siger sportschef Jesper Larsen til bold.dk.

- Morten har nogle af de samme kvaliteter som Lasse har, så vi mener at vi har fundet en fuldgod erstatning. Nu burde truppen være helt på plads.

21-årige Morten Beck Andersen nåede at spille blot en enkelt SAS Liga-kamp for AGF.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce