3F Superliga -AaB-chef: Lucas A-salg er ikke vores fokus
2020-07-28 06:30:02
Foto: Getty Images

AaB-chef: Lucas A-salg er ikke vores fokus

AaB fokuserer ikke på et salg af Lucas Andersen denne sommer, siger sportschef Inge Andre Olsen, der er forberedt på at miste målmand Jacob Rinne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lucas Andersen har været en stor profil for AaB i denne sæson, men han har også døjet med lidt skader mod slutningen af sæsonen.

AaB's sportschef, Inge Andre Olsen, afviser ikke at et salg af anføreren kan komme på tale, men det ligger ikke lige først for.

- Intet er urealistisk, men det er ikke vores fokus. Lucas skal bygge sig op og blive fit, så han kan spille 30-35 kampe på en sæson, siger Inge Andre Olsen til bold.dk.

- Lucas skal tage den tid, det tager for at komme tilbage, og så må vi fokusere på at levere resultater, ikke alt det andet. Jeg har sagt til ham, at han bare skal være sig selv og træne hårdt, og glemme alt andet.

Forberedt på keeper-salg
AaB-målmand Jacob Rinne kan meget vel stå på rampen til et salg denne sommer, og det er klubben godt forberedt på.

- Rinne har gjort det helt fantastisk de sidste seks-syv kampe, så vi er forberedt på, at der kan ske noget, men det vil tiden vise, siger Inge Andre Olsen.

- Vi har en god andenmålmand i Andreas Hansen, som er klar, så på et eller andet tidspunkter skifter Rinne væk. Om det er nu eller senere, ved vi ikke, for vi har ikke styr på den timing. Vi må bare se, hvad der kommer af bud.

Vil du være tryg ved Andreas Hansen, hvis Rinne skifter væk?

- Ja, det vil jeg være. Jeg synes, vi har to fantastisk gode målmænd, og det har de begge vist. Så det er jeg tryg ved, siger AaB's sportschef.

27-årige Rinne har kontrakt med AaB til 2022.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce