3F Superliga -AaB henter Rasmus Würtz
2009-07-09 09:06:31
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

AaB henter Rasmus Würtz

FC København har solgt Rasmus Würtz tilbage til AaB, hvor han spillede fra 2002 til 2007 og nu har fået en ny fireårig aftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

For to år siden hentede FC København Rasmus Würtz i AaB, men den stærke midtbanespiller faldt aldrig rigtigt til hos københavnerne. Derfor var han i foråret udlejet til Vejle, men nu er der fundet en permanent løsning for spilleren. Han vender hjem til AaB på en fireårig aftale.

- Jeg er utrolig glad for, at vi har fået Rasmus Würtz tilbage til AaB. Han er en kvalitetsspiller, som vi kender indgående, og for både os og for Rasmus er det naturligvis en fordel, at han har spillet så mange kampe for AaB, som han har, da det betyder, han kan gå direkte ind på holdet, siger AaB’s sportsdirektør Lynge Jakobsen i en pressemeddelelse.

- Jeg glæder mig helt vildt til at komme tilbage. Min situation i FC København var ikke holdbar for mig i længden, og jeg er ovenud tilfreds med at klubberne kunne blive enige om denne løsning, der er perfekt for mig, supplerer Rasmus Würtz.

25-årige Rasmus Würtz kommer til at spille i trøje nummer 14.

Annonce
Annonce

45 kommentarer

Se kommentarer
Annonce