

Kahlenbergs klub Auxerre udgjorde modstander for Anfield-klubben i en træningskamp i Schweiz. Her var Liverpools nyindkøb Ryan Babel og Youssi Benayoun i startopstillingen, men det var alligevel Agger der stjal billedet ved at nette.
Den danske forsvarer måtte modsat Kahlenberg finde sig i at starte på bænken, og herfra kunne han se anfører Steven Gerrard fyre Liverpool foran kort før pausen, hvor Agger fik besked på at erstatte Jamie Carragher fra anden halvlegs start.
Auxerre havde flere fine muligheder for at udligne i anden halvleg, men efter 69 minutter afgjorde Agger reelt kampen, da han headede en hjørnesparksbold fra Liverpools unge marokkaner Nabil El Zhar i netmaskerne til facit 2-0.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar