International -Arsenal udlejer til Spanien
2011-08-16 20:30:58
Foto:

Arsenal udlejer til Spanien

Arsenal meddeler, at klubben har valgt at udleje Carlos Vela og Pedro Botelho for den kommende sæson. Begge spillere skal et smut til Spanien og sætte deres præg på La Liga.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arsenal er ved at rydde godt op i truppen. I går takkede Cesc Fàbregas af og rykkede teltpælene til Spanien. Det er han ikke den eneste, der gør. I dag meddeler London-klubben, at også den offensive spiller Carlos Vela og forsvareren Pedro Botelho rykker til Spanien. Begge har de indgået lejeaftaler.

Vela skal en tur til Real Sociedad, hvis det obligatoriske lægetjek ikke afslører nogen problemer. Her skal han forfølge muligheden for at spille fast hver uge, hvilket han har haft svært ved i Arsenal. Botelho derimod skifter til nyoprykkerne fra Rayo Vallecano, som sandsynligvis går en hård sæson i møde.

Det er ikke første gang Botelho stifter bekendtskab med Spanien. Således var han udlånt til Cartagena i den næstbedste række i sidste sæson.


Foto:

14 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce