International -Cagara øjner dansk landsholdschance
Foto: Jesper Zacho / agf-foto.dk
2011-01-20 11:29:19
Foto: Jesper Zacho / agf-foto.dk

Cagara øjner dansk landsholdschance

Dennis Cagara vil ikke med det samme sige ja til at repræsentere Filippinerne, da han øjner en chance for at spille som venstreback for Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AGF's Jerry Lucena er kun papirarbejde fra at kunne kalde sig landsholdspiller for Filippinerne. Han har muligheder for at optræde for nationen, da han har en filippinsk far og endnu ikke har spillet en A-landskamp for Danmark.

Dennis Cagara har ligeledes mulighed for at spille for Filippinerne, da hans far også er filippiner. Backen, der i øjeblikket er klubløs, er dog i tænkeboks, for han har ikke opgivet drømmen om en fremtid på det danske landshold.

- Hvis man kigger på det danske landshold, har de ikke rigtig fundet deres venstreback sådan helt 100 procent endnu. Så der ligger stadig en chance for mig, kan man sige. Derfor er det lidt sværere for mig at tage en beslutning, om jeg skal repræsentere Filippinerne eller ej, siger Dennis Cagara til DR Sporten.

- Selvfølgelig synes jeg da, at det er fedt, at det filippinske fodboldforbund har interesse i at tilknytte mig. Og jeg har da også tænkt over, at det kunne være sjovt, at vi var to fra Danmark som repræsenterede Filippinerne. For mit eget vedkommende afventer jeg dog lige lidt, og så må vi se, hvad der sker, lyder det fra Dennis Cagara.

25-årige Cagara har den senest tid trænet med i Brøndby efter at være kommet sig over en alvorlig skade i akilliessenen, som han pådrog sig i en sommerkamp. Han står noteret for 43 U-landskampe for Danmark.

Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce