Der har været ganske stille i FC Fredericia i dette transfervindue, men stilheden kan snart blive brudt. I øjeblikket er de tidligere Randers-spillere Rene Carlsen og Rasmus Hansen, der senest har spillet på Island, til prøvetræning, og det er indtil videre gået godt.
- Vi må se om vi kan få enderne til at nå sammen. Vi synes at begge spillere har gjort det godt, mens de har været her, og er interessante for FC Fredericia, siger direktør Stig Pedersen til bold.dk.
- Vi sætter os nu ned i løbet af de kommende dage, og diskuterer vores trup igennem. Der er flere ting som spiller ind, blandt andet er der yderligere et par spillere, som har budt sig til, ligesom vi er blevet tilbudt et par lejemål fra SAS Liga-klubber.
Carlsen og Hansen spillede begge med, da Fredericia i går spillede 1-1 mod Esbjerg i en træningskamp. Her leverede begge, ifølge Stig Pedersen, en god indsats.
jesper@bold.dk



FC Fredericia
Betinia Liga






























