England -Chelsea vandt U21 Premier League
2014-05-14 22:41:14
Foto: Chelsea FC

Chelsea vandt U21 Premier League

Chelsea vandt Premier League for U21-hold med en finalesejr på 2-1 over de forsvarende mestre fra Manchester United. Andreas Christensen spillede hele kampen for Chelsea.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Premier Reserve League - finale

FT

MU2

1 - 2

CH2

Onsdag aften skulle vinderen af Premier League for U21-hold findes. Det skete i en finale mellem de forsvarende mestre, Manchester United, og Chelsea, der havde danske Andreas Christensen med fra start.

United tog føringen efter 11 minutter. Efter et gennembrud i højre side blev bolden smækket fladt ind i feltet og lagt af til Tom Lawrence. Med et fikst træk satte han sin oppasser og sparkede bolden i kassen ved den fjerne stolpe.

Ti minutter senere svarede Chelsea igen. Anfører Nathan Ake fandt Charly Musonda, som med et fladt skud fra kanten af feltet bragte balance i regnskabet.

Herefter bølgede bolden frem og tilbage til omkring ti minutter før tid. Her klokkede United i det nede foran eget felt, Lewis Baker stjal kuglen og sendte den med et køligt spark ind ved roden af den fjerne stolpe.

Trods et massivt United-pres i kampens afsluttende minutter blev der ikke scoret flere mål. Chelsea er nye U21-mestre med en 2-1-sejr over United. Andreas Christensen spillede hele kampen.


Foto: Chelsea FC
Artiklen fortsætter efter indholdet

Premier Reserve League - finale

FT

MU2

1 - 2

CH2

55 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0