DS-angriber skal afløse Duncan
2005-12-20 12:22:32
Foto:

DS-angriber skal afløse Duncan

Angriberen Mike Tullberg, som jævnligt har været i søgelyset i AGF, skifter nu fra Grenaa IF til SAS Liga-klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Snart 20-årige Tullberg skulle allerede sidste år have været til prøvetræning i AGF, men dengang kom en knæskade i vejen for, at han kunne vise sine evner på Fredensvang.
Nu er angriberen tilbage i fysisk topform, og da han i sidste måned spillede en testkamp for AGF, scorede han såmænd alle fem mål i en 5-1 sejr over Skovbakkens kvalifikationsrække-hold.

Nu har AGF givet Mike Tullberg et år som kontraktspiller til at vise, at han kan være med på SAS Liga-niveau og i længden blive klubbens nye Duncan.

- Vi har fulgt Mike Tullberg gennem længere tid, og vi ser et stort potentiale i ham. Kontrakten er 1-årig, så begge parter har mulighed for at se hinanden an. I første omgang er han tiltænkt en central rolle på reserveholdet, men med tiden forventer vi dog, at han kan gøre sig gældende på SAS Liga-holdet, forklarer sportschef Brian Steen Nielsen.

FCMs sportschef Jens Ørgaard har som bekendt allerede afsløret, at AGF sælger sin topscorer Morten Duncan Rasmussen i januar, så århusianerne kan få brug for Tullbergs evner før man tror det.
Den unge sjællænder, der grundlagde udviklingen af sit fodboldtalent i Farum Boldklub og AB, beskrives som fysisk stærk med et godt hovedspil. Desuden er han hurtig og har et godt venstreben.

Annonce
Annonce
Annonce