3F Superliga -Danny Andersen ikke langt fra SAS Liga
2007-11-06 14:41:01
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Danny Andersen ikke langt fra SAS Liga

Lyngbys træner Kasper Hjulmand mener ikke, at den tidligere HIK -angriber Danny Andersen er langt fra førsteholdsfodbold i Lyngby.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lyngby hentede i sommerpausen HIKs topscorer Danny Andersen. I begyndelsen af sæsonen var han en fast del af holdet, men efterhånden er han gledet helt ud af førsteholdstruppen. Der er dog ikke så lang vej tilbage, fortæller træner Kasper Hjulmand.

- Han er ikke så langt væk. Vi har ikke så mange angribere, og Danny var tæt på at skulle med i denne weekend, og har gjort det godt for andetholdet, så han er ikke langt fra holdet, siger Kasper Hjulmand til bold.dk.

Er han skuffet?

- Ja, men det eralle spillere, når de ikke spiller. Men heldigvis har han ageret fint på det, ligesom de andre spillere, som er kommet. De er gode til at have det lidt længere perspektiv på, i stedet for at tro, at man er SAS Ligaspiller fra den ene dag til den anden. Det tager lidt tid, ligesom det tager tid at udvikle sig ind i en ny klub, siger Kasper Hjulmand.

Træneren er således på ingen måde klar til at afskrive angriberen.

- Så længe der er potentiale og man arbejder hårdt for det, så skal det nok lade sig gøre, slutter Lyngbytræneren.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce