



Werder Bremen tabte i dag et vigtigt skridt i den tyske mesterskabskamp, da de på udebane måtte se sig slået med 1-0 af Eindtracht Frankfurt. Daniel Jensen var ikke i aktion i kampen, hvor Werders Diego blev udvist kort før pausen.
Med fem minutter tilbage af første halvleg kom Werder Bremen i clinch med Frankfurts Sotirios Kyrgiakos. Bataljen udløste et rødt kort til brasilianeren og det kom til at koste for Werder. En mand i undertal kunne de grønblusede således ikke holde stand, og Ionnais Amanatidis sikrede hjemmeholdet en 1-0-sejr med sit mål ti minutter efter pausen.
Bundpropperne fra Duisburg hev tre vigtige point i land, da de slog Jonas Kampers Bielefeld. Den danske kantspiller fik fuld spilletid, men måtte gå skuffet fra banen, da udeholdet vandt 2-0. Silvio Schröter og Mannaseh Ishiaku stod bag scoringerne.
På hjemmebane tog Wolfsburg imod Hertha Berlin. Det lykkedes her gæsterne at få et enkelt point med hjem til den tyske hovedstad, da kampen endte 0-0.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar