International -Endnu en profil til Fremad Amager
2011-01-14 08:09:00
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Endnu en profil til Fremad Amager

Den tidligere FCK'er Jacob Neestrup skifter til DS-klubben Fremad Amager, og han regner med oprykning til sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den 22-årige ex-FCK'er Jacob Neestrup vender tilbage til Fremad Amager efter ophold hos islandske Hafnarfjordur og norske Stavanger og følger altså Rasmus Pedersen og Rami Jiowda, der forleden tog turen ned i DS-klubben.

- Det er et hold, hvor ambitionerne er høje, og niveauet på træningsbanen lever op til forventningerne. Jeg forventer et avancement til sommer, og mener vi kan få opbygget en del i løbet af vinteren. 1. april vil holdet være spillet bedre sammen.

- Vi bliver formentlig det dominerende hold i alle vore kampe i turneringen. Kigger man på navnene i truppen, ligger vi flere niveauer over de øvrige i Danmarksserien. Spillerne har også niveau til at spille højere end Danmarksserien, siger Jacob Neestrup i en pressemeddelelse.

Amager-truppen tæller flere profiler som for eksempel også den tidligere HB-Køge-stopper Mikkel Christoffersen. De overvinterer på fjerdepladsen i DS-pulje 1.

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce