Intertoto Cup -Engelsk ros til OB
2008-07-20 13:43:00
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Engelsk ros til OB

Birmingham-avisen Sunday Mercury har ros til OBs anden halvleg og især til Djemba-Djemba, Johan Absalonsen og Djiby Fall.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

OB og Aston Villa spillede i går 2-2 på Fionia Park i en seværdig og frem for alt jævnbyrdig kamp. Aston Villa startede klart bedst, men OB kom efter det og var især dominerende i første halvdel af anden halvleg, og det er man ikke for fine til at anerkende i den engelske presse.

- Danskerne var klart det bedste hold efter pausen, og der skulle en flot dobbeltredning fra Taylor og en desperat redning på målstregern fra Gardner til at holde dem fra fadet, skriver avisen.

De var især imponerede over det tidligere Aston Villa-flop Eric Djemba-Djemba, men også andre af OBs spillere fik rosende ord med på vejen.

- Djemba-Djemba lagde en bedre præstation for dagen end han nogensinde gjorde i Aston Villa og Manchester United, og Fall og Absalonsen viste sig at være en stor mundfuld for det bordeaux-røde og blå forsvar, skriver avisen.

Efter kampen var Aston Villas manager Martin O’Neill især ude med rosende ord til fynboernes målmand Arek Onyszko.

Annonce
Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce