Rasmus Festersen meldte tidligere på foråret ud, at han i sommerpausen forlader FC Vestsjælland. I stedet skal angriberen til australien for at studere, og nu har han så fundet en klub at spille for. Festersen har lavet en aftale med Oakleigh Cannons.
- Klubben spiller i den bedste række i staten Victoria, der er det næstbedste niveau i Australien. Alle modstanderholdene i Victorian Premier League, som rækken hedder, ligger i Melbourne og omegn, så den australske geografi straffer mig ikke med lange udebaneture, siger Festersen til FCV's hjemmeside.
- Jeg kender i sagens natur ikke meget til niveauet, men jeg har fået fortalt, at de bedste hold i rækken godt ville kunne begå sig i den danske 1. division. Træningsmængden er dog væsentlig mindre end i FC, og setup'et slet ikke nær så professionelt.
Festersen håber at debutere for sin nye klub 8. juli, hvor man møder South Melbourne FC.


Oakleigh Cannons































