
Lørdag aften kvalificerede Atletico sig for første gang i syv år således til 'rigtig' europæisk fodbold, da en scoring af netop Forlan sikrede den påkrævede 1-0-sejr over rumænske Gloria Bistrita, som overraskende havde vundet hjemmekampen for en uge siden med 2-1.
Atletico-fansene på Vicente Calderon skulle ikke vente længe på at se en scoring fra den nye nummer 7. Allerede efter ti minutter dukkede Fernando Torres´ arvtager, hentet for over 100 millioner kroner i Villarreal, op og bragte sin nye klub på forventet sejrskurs.
Føringen formåede Atletico imidlertid ikke at få udbygget i de resterende 80 minutter, men så længe Bistrita ikke nettede var billetten til UEFA Cuppens anden kvalifikationsrunde også hjemme. Her gør Atletico klubber som Blackburn og Sampdoria følgeskab.


Atletico Madrid
Intertoto Cup
































