3F Superliga -Gaardsøe hjælper til i AaB
2008-05-02 12:51:48
Foto:

Gaardsøe hjælper til i AaB

Fodboldinvalide Thomas Gaardsøe rådgiver spillere på både AaB’s SAS Liga-hold og juniorhold og er glad for, at det går hans tidligere klub så godt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tidligere landsholdsspiller, Thomas Gaardsøe, måtte i december 2006 som 27-årig stoppe karrieren i West Bromwich på grund af kronisk betændelse i lysken. Det seneste stykke tid har Gaardsøe trænet fysisk træning sammen med AaB's SAS Liga-hold, fordi han savnede fodboldmiljøet. Gaardsøe, der tidligere har spillet flere sæsoner i AaB, træner dog ikke blot sammen med spillerne.

- I og med, at jeg er herude, ser jeg de fleste kampe, de spiller og snakker selvfølgelig med spillerne. Der er nogle af dem, der kommer hen til mig, så vi kan udveksle erfaringer, og jeg kan give dem nogle værktøjer, hvis de spørger om det. Jeg følger meget med i AaB og er selvfølgelig utrolig glad for, at det går dem, som det gør, siger Gaardsøe til bold.dk.

Og det er ikke kun SAS Liga-spillerne i AaB, som Gaardsøe rådgiver.

- Jeg hjælper lidt til med nogle juniorer i AaB, så det holder mig lidt inden for fodboldverdenen. Jeg coacher på det defensive på juniorholdet. Jeg har en masse erfaringer, jeg kan give videre til dem, og de virker glade for det, så det er også rimelig rart at blive bekræftet på den måde, så det ikke er helt spildt, det man har været gennem, siger Gaardsøe, der i øjeblikket også snuser til tid rollen som ekspert og medkommentator på tv.

Thomas Gaardsøe blev i 2001 solgt fra AaB til Ipswich, hvorfra han i 2003 skiftede til West Bromwich. Forsvarsspilleren har spillet to landskampe for Danmark og den ene var på udebane mod England. På det nuværende AaB-hold har Gaardsøe spillet sammen med Thomas Augustinussen. AaB ligger med seks kampe tilbage nummer et i SAS Ligaen, men otte point ned til FCK.

morten@bold.dk


Foto:

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
0