International -Gorica vil sparke langt og højt
2010-07-15 09:16:11
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Gorica vil sparke langt og højt

Gorica tager i aften imod Randers FC i kvalifikationen til Europa League, og her vil slovenerne satse på lange bolde, indlæg og hovedstødsspil for at få et resultat.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Randers FC spiller i aften kamp om at kvalificere sig til Europa League, og modstanderen er Gorica. Slovenerne, der i Danmark nok er mest kendt for at gøre en ende på FC Københavns europæiske eventyr i 2004, har opskriften på point klar til mødet med Ove Christensens mandskab.

- Ligesom de fleste danske hold har Randers nogle meget hurtige spillere. Dem skal vi have dæmmet op for. Først og fremmest skal vi forsøge at flytte os endnu hurtigere end dem, og i det fremadrettede spil skal vi udnytte vores højde og drøjde til at få sendt nogle lange bolde af sted, komme til indlæg og få skabt en masse hovedstødschancer, siger træner David Persic ifølge Randers Amts Avis.

Selv med det avancerede taktiske oplæg regner træneren ikke med, at det bliver en nem kamp.

- Men det bliver en svær opgave. Det er utroligt vigtigt, at vi får scoret mindst én enkelt gang her i den første kamp, så vi har et godt udgangspunkt inden returopgøret, slutter Persic.

Randers stiller til kamp uden skadede Jonas Damborg, Tidiane Sane og Yura Movsisyan, mens Mads Fenger har karantæne.

Annonce
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce