Efter en succesfuld prøvetræning har 1. divisionsklubben Fredericia nu valgt at lave en treårig aftale med den tidligere OB-stopper Mads Greve.
- Vi fulgte ham allerede sidste sæson, men så brækkede han foden og var ude, da vi for alvor kiggede efter nye spillere, siger FC Fredericia-direktør Stig Pedersen til Vejle Amts Folkeblad og tilføjer:
-En 3-årig kontrakt indikerer, at vi satser på Mads Greve på lang sigt. Han er endnu en ung spiller, men han er allerede tæt på at have niveau til 1. division. Jeg er sikker på, han får flere kampe for os allerede i denne sæson.
Den snart 21-årige Mads Greve blev blot noteret for to minutters spilletid i OB i sidste sæson.


FC Fredericia
Betinia Liga

























