1. Division -HB Køge endelig en realitet
2009-02-14 13:28:12
Foto:

HB Køge endelig en realitet

Overbygningsaftalen mellem Herfølge og Køge er på plads. Nu mangler kun DBUs accept, før HB Køge er en realitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nu ser det endelig ud til, at skriverierne om en overbygning med Herfølge og Køge kan forstumme. I dag nåede Herfølge Boldklub og Køge Boldklub nemlig til enighed om en overbygningsaftale, hvor Herfølges professionelle afdeling kommer ind under.

- Overbygningsaftalen er på plads, og det bliver en aftale mellem Køge Boldklub og Herfølge Boldklub, hvor Herfølge Boldklub A/S så lægger deres aktiviteter over i det nye samarbejde, ligesom der også kommer nye aktionærer til. Overbygningsholdet HB Køge er en realitet fra sommeren 2009, siger Tommy Kamp, politisk forhandler, til Lokalavisen Køge.

Parterne var i går til møde med DBU, og her fik man udstukket nogle retningslinier. De er fulgt til punkt og prikke, og nu venter så bare godkendelsen fra DBU.

- Der kan godt gå en måneds tid endnu, men så holder vi et pressemøde, hvor vi officielt præsenterer det nye overbygningshold HB Køge, som forhåbentlig skal spille i Superligaen efter sommerferien, siger Kamp.

Køge tvangsnedrykkes, som følge af Køge Boldklub A/S’ konkurs, til Sjællandsserien, mens HB Køge spiller videre på Herfølges licens.

Annonce
Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce