Hattrick-helt: Holdt ude af Laudrup og Elkjær

Tidligt i 1970'erne fik den lille Vejle-klub Vejle FC den sjældne ære, at få en bare 15-årig spiller udtaget til ynglingelandsholdet. Spilleren hed Steen Thychosen og kort efter debuten på landsholdet skiftede han til Vejle Boldklub, og herfra gik det stærkt. I 1978, året efter at have debuteret på Vejles førstehold som 18-årig, blev Thychosen nemlig solgt til Borussia Mönchengladbach, som dengang var en af Europas allerstørste klubber.

- Jeg fik en treårig kontrakt i Gladbach, hvor vi den første sæson vinder UEFA Cuppen og den næste sæson er i finalen. Også selvom jeg ikke fik mit endelige gennembrud dernede, var det en rigtig god tid og en god klub at være i, siger Steen Thychosen til bold.dk. Dengang var det ikke ligeså almindeligt, at danske spillere tog til udlandet, og slet ikke i så ung en alder, men de mange ynglingelandskampe havde banet vejen, og den unge spiller manglede således ikke tilbud.

- Hvis jeg må sige det sådan, så var jeg allerede eftertragtet i en tidlig alder, fordi jeg spillede på det danske ynglingelandshold og vi var ret stærke på det tidspunkt. Så jeg blev inviteret til træning hos en række storklubber som Ajax og Anderlecht, og der var også et par tyske klubber, deriblandt Gladbach. Og den gamle mr. VB Eigil Jensen havde et godt kendskab til Gladbach, fordi den gamle Vejlespillere Allan Simonsen spillede der og Ulrik Lefevre havde spillet der tidligere, fortæller han.

Mönchengladbach var interesseret tidligere, men Steen Thychosen foretrak at afslutte sin kontoruddannelse inden han som 19-årig tog turen til den tyske storklub. Her blev han holdkammerat med navne som Berti Vogts, Lothar Matthäus, Armin Veh, Ewald Lienen og Allan Simonsen, og det var netop de mange stærke spillere, som holdt ham fra at få det store gennembrud.

- Jeg syntes jo selv, at jeg var god nok, men konkurrencen var hård. Jeg nåede nogen-og-tredive Bundesligakampe og en del europæiske kampe, og ser tilbage på det som en god tid, siger han. Alligevel flyttede han efter tre sæsoner videre til Belgien og klubben Racing White Daring Molenbeek, hvor han er i to år. Andet år bliver dog slået lidt i stykker af en mystisk skade, som får ham til at skifte tilbage til Vejle.

- De kunne ikke rigtig finde ud af, hvad det var dernede, og især det sidste halve år spillede jeg på en masse sprøjter, og det blev en rigtig pestilens for mig. Jeg vælger så at tage hjem til Vejle på en lejekontrakt i halvandet år. Jeg ville hjem til Vejle, for jeg havde så store problemer med skader. Jeg vidste ikke hvad det var, jeg vidste bare, at jeg havde utroligt ondt i det ene ben, og det viste sig at stamme fra en diskusprolaps i ryggen, fortæller Steen Thychosen.

Efter at have spillet et par kampe for Vejle blev det så slemt, at Steen Thychosen måtte opereres for sin diskusprolaps, hvilket ikke var helt uproblematisk tilbage i begyndelsen af 1980'erne. Han vendte dog stærkt tilbage i den efterfølgende sæson, eller som han selv udtrykker det:

- Jeg bliver klar til opstart til sæsonen, hvor vi bliver danske mestre, og jeg bliver topscorer og kommer på landsholdet og alt det pjatværk.

Det er lidt af en underdrivelse af sæsonen, hvor Steen Thychosen med 24 fuldtræffere havde sin andel i, at Vejle blev mester og i øvrigt leverede noget ualmindeligt underholdende fodbold til sine fans. Det illustreres ikke mindst af to kampe i maj, hvor vejlenserne først betvinger Frem med 9-2 og et par uger senere vinder 8-4 over Næstved. Steen Thychosen leverer otte mål i de to kampe.

- Jamen det var da rigtig godt, for det var op imod EM i Frankrig, og truppen skulle udtages, og jeg havde et forår, der var helt forrygende, og hvor jeg scorede på alt, og det endte også med, at jeg kom med til Frankrig, så det var rigtig godt, husker han. Steen Thychosen får dog ingen kampe under EM, og trods det åbenlyse talent opnår han 'kun' to landskampe i sin karriere.

- Dem jeg konkurrerede med, må have været bedre. Michael Laudrup og Preben Elkjær gav sig selv, og på det tidspunkt var vi mange, der scorede mange mål. Der var John Eriksen, Michael Manniche, Kenneth Brylle, Flemming Christensen og mig, og vi var jo lidt med på skift, enten på banen eller på bænken. Det var fair nok. De to andre var så gode, at de skulle spille hver gang, og så måtte vi andre være pynten rundt om, siger han.

Til gengæld fik succesen i Vejle igen udlandet til at røre på sig, men Steen Thychosen er ikke specielt ivrig efter at komme ud igen. Han stiller derfor et meget specifikt krav til en eventuel kommende udenlandsk klub.

- Jeg fik diverse tilbud fra Spanien og Tyskland og Frankrig, men det sagde mig ikke så meget. Hvis jeg skulle til udlandet, så var der et land der kom på tale, og det var Schweiz, og der kom så et tilbud fra Lausanne. Jeg havde hørt meget godt om Schweiz fra nogle af dem, jeg havde spillet med i Tyskland. Den schweiziske liga skulle for det første være OK, det skulle være et godt land og leve i, og så var der ikke det store pres på fodboldspillere, og det havde jeg været lidt træt af i Tyskland og til dels også i Belgien. Det var der ikke i Schweiz, og jeg fik nogle rigtig gode år i Lausanne, siger han.

Efter tiden i Lausanne skifter Steen Thychosen tilbage til Vejle, hvor han er de sidste år i sin karriere. Det er i denne periode, at han scorer sit hattrick i den nyligt oprettede Superliga, da han står for tre af Vejles mål i 5-2 sejren over Næstved den 27. oktober 1991. Det er langt fra tilfældigt, at valget netop falder på Vejle, da han skal tilbage til Danmark.

- Vejle er da min klub, og har altid været det, og vil sikkert også være det fremover, selvom der er sket mange ting i klubben i de seneste år. Det har altid været min klub, ingen tvivl om det. Jeg bliver også både sportschef og træner efter karrieren, siger han.

Ikke desto mindre er Steen Thychosen i dag tilknyttet FC Fredericia. Her blev han efter en pause fra fodbolden ansat som angrebstræner, og er i dag assistenttræner.

jakob@bold.dk