










Henrik 'Henke' Larsson sendte Helsingborg på sejrskurs efter 34 minutter, men føringen holdt ikke mange minutter af anden halvleg, inden irerne havde svaret igen og sikret sig 1-1 forud for returkampen på Olympia i Helsingborg om 14 dage.
Modsat Helsingborg blev det til sejr for Hammarby. Christian Traores klub var hjemme i Stockholm i skandinavisk slag mod Fredrikstad, og svenskerne vandt første del af den nordiske duel. Et sent reduceringsmål af Raymond Kvisvik sørger dog for højspænding inden returen, da Fredrikstad med 1-2 kun har brug for en 1-0-sejr hjemme.
AIK Stockholm tabte overraskende deres udekamp mod lettiske Metalurgs med 2-3. Men det var også svenskernes eneste nederlag i Europa torsdag aften, da de blå-gules sidste europæiske repræsentant Häcken opnåede 1-1 i udekampen mod skotske Dunfermline.
Sidste nordiske hold i aktion, norske Brann Bergen, sejrede hjemme med smalle 2-1 over de litauiske pokalvindere fra FC Suduva.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar