Norge -Historisk redning glæder Sarpsborg-dansker
2013-11-17 18:51:01
Foto: Sarpsborg 08

Historisk redning glæder Sarpsborg-dansker

Claes Kronberg glæder sig over Sarpsborgs historiske redning i Tippeligaen og fremhæver blandt andet Steffen Ernemann som afgørende.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Danskerklubben Sarpsborg 08 reddede lørdag livet i Tippeligaen efter 2-0 og samlet 3-0 over Ranheim i playoff. Og det er et stykke for klubben, der aldrig tidligere har undgået nedrykning i den bedste række.

- I den første kamp lagde Ranheim sig ned og kørte på kontra. Det samme prøvede de på i går, mm vi havde styr på det hele vejen, og forskellen var bare for stor. Vi havde en god mand i Mohamed Elyounoussi, der scorede begge mål. Han skal nok blive en stor spiller, siger holdets dansk back Claes Kronberg med rusten stemme til bold.dk.

Sarpsborg balancerede ellers længe på randen af nedrykning, men reddede sig akkurat i land på en fin slutspurt, hvilket Steffen Ernemann blandt andre skal have æren for.

- Vi har egentligt hele tiden troet på overlevelse internt, men det hjalp meget, da Ernemann og fransk spiller kom til. De kom med noget, vi manglede på det tidspunkt.

- Steffen var været en afgørende spiller og har bidraget helt enormt, så jeg håber selvfølgelig, han laver en ny kontrakt og bliver heroppe, siger 26-årige Kronberg, der selv har kontrakt for hele næste sæson også:

- Jeg har ingen umiddelbare planer om at skulle andet. Og næste sæson bliver selvfølgelig også meget spændende efter det her. Træneren har vist mig stor tillid i denne sæson, og pilen har været opadgående, så jeg regner helt sikkert med at blive.

Sarpsborg trænes af den tidligere engelske landsholds-angriber Brian Deane.

- Han vil gerne have hos til at spille fodbold på jorden og er egentligt ikke særlig engelsk i den forstand. Han har taget en dygtig assistent med herop, og han er en rigtig god manager. Jeg er sikker på, han kommer til at stå i spidsen for et større hold en dag, siger Kronberg.

Kronberg, der tidligere hed Jørgensen til efternavn, kom til Sarpsborg fra LFA i 2011.

mikael@bold.dk

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce