1. Division -Hobro snupper Kirk og keeper
2011-08-11 10:40:50
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Hobro snupper Kirk og keeper

Hobro har indgået aftaler med forsvarsspilleren Mathias Kirk, der i længere tid har trænet med, samt målmanden Can Dursun.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Truppen er ved at tage form i Hobro, der har brugt sommeren på at få renset ud blandt reserverne. En række stærke spillere er hentet ind, hvilket især ser ud til at styrke position nummer 12, 13, 14 og 15 i truppen.

På tilgangssiden er Hobro ved at have lukket alle aftaler, senest er forsvarsspilleren Mathias Kirk tilknyttet.

- Mathias har trænet med et stykke tid, og har gjort et godt indtryk. Han kommer fra Silkeborgs ungdomsrækker, hvor han er godt skolet, men han er en spiller der lige skal vænne sig til overgangen til seniorfodbolden, siger træner Jakob Michelsen til bold.dk.

Også på målmandsposten er der nu fyldt op. Can Dursun, der senest har været i AC Horsens' ungdomsrækker, er kommet til som supplement for Jesper Rask og Martin Pedersen.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce