Der var store udbetalinger til spillere, der havde deres penge på en Næsby-sejr over Holstebro i forrige weekend. Næsby vandt kampen 3-2, og det spiltips havde mange spillere luret. Måske var der lidt for mange spillere, der havde luret tippet. Bookmakerne oplevede heftigt spil på en hjemmesejr til fynboerne, så oddset på en Næsby-sejr faldt fra omkring 2,20 til omkring 1,50.
Så drastisk et fald på et odds sker sjældent, og interessen for kampen var så stor, at der opstod rygter med antydninger om, at der kunne være tale om aftalt spil. Hvis der er tale om aftalt spil, falder mistanken altid på det tabende hold. Det er første gang, at der har været rygter om aftalt spil i Danmark:
- Mig bekendt er der aldrig foregået kamp-fixing i dansk divisionsfodbold, siger den skandinaviske marketingsmanager for bet365, Allan Drost, til bold.dk.
Hos bookmakeren bet365 har man haft spillet, men er ikke meget for at kommentere Holstebro-kampen. Bet365 vil dog godt kommentere til den generelle tendens for sådan et spil:
- Jeg vil generelt sig, at når en kamp bliver spillet tungt til den ene side, så holder man øje med den. Hvad der præcis er sket i denne kamp, det ved jeg ikke, og det ønsker jeg ikke at kommentere yderligere. Men vi kan i branchen konstatere, at oddset faldt drastisk, og så må man selv drage sine konklusioner, siger Allan Drost.
I Holstebro er alle chokerede over rygterne om aftalt spil, og klubben afviser alle antydninger om, at divisionsholdet skulle være involveret i at fikse kampens udfald:
- Vi ved ikke, hvor oplysninger kommer oplysninger fra. Vi har undersøgt sagen internt, og vi kan afvise alle beskyldninger mod klubben. Vi har ikke fået nogen henvendelser, før der er blevet skrevet om det, forklarer Holstebros Elite-formand Pernille Bloch til bold.dk.
Holstebro-træneren Tom Søjberg har forhørt sig i divisions-truppen, og Sørling kunne bagefter konstatere, at ingen af spillerne kender til sagen.
Her ender sagen så. Bookmakere og spillere undrer sig over, at oddset faldt, men hos bet365 afviser man at gå videre med sagen:
- Vi har ingen beviser, og kampen ender 3-2 til Næsby. Det er ikke noget uhyrligt resultat, slutter Allan Drost.
nils@bold.dk
































