Tidligere på aftenen mistede Lyngby klubbens højre back Ryan Johnson Laursen, og nu er endnu en spiller fra forsvaret væk. Freerik Helstrup er blevet solgt til 1. divisionskollegerne AC Horsens.
- Frederik Helstrup er en ung, dygtig midtstopper med et stort potentiale, og han har trods sin unge alder meget rutine fra kampe i Superligaen og 1. division, siger træner Johnny Mølby til klubbens hjemmeside.
- Vi skal i fællesskab gøre ham endnu bedre, men der er ingen tvivl om, at han kan hjælpe os allerede nu, og konkurrencen om de defensive pladser er blevet skærpet.
20-årige Helstrup, der kan spille midtstopper eller venstre back, har skrevet en treårig kontrakt med østjyderne.


AC Horsens
Lyngby Boldklub
Betinia Liga






























