Søren Jochumsen sidder tungt på pladsen som førstekeeper i AC Horsens, mens Kenneth Stenild er reserve. Næste generation er også på vej hos østjyderne, der i form af Frederik Rønnow har U19-landsholdets målmand.
Ham er der store forventninger til, og derfor har man netop forlænget med Rønnow, der nu er på en femårig fuldtudskontrakt.
- Vi har lavet en lang aftale med Frederik Rønnow, hvor han får optimale betingelser i forhold til at passe sin uddannelse på Business College Horsens og spille fuldtidsfodbold. Frederik Rønnow er måske det største talent nogensinde i AC Horsens og vi forventer os meget af ham - derfor har vi også lavet en fem-årig aftale, siger sportsdirektør Jesper Hansen i en pressemeddelelse.
Rønnow, der flere gange har været på bænken i 1. division, fylder i dag 18 år.


AC Horsens
3F Superliga































