Danmark skal ved sommerens VM-slutrunde op imod Japan, og et halvt år inden det går løs i Sydafrika, ånder alt ikke fred og idyl i solens rige. Landstræner Takeshi Okada finder det således dybt kritisabelt, at Japan skal spille kvalifikationskamp mod Bahrain til Asian Cup den 3. marts.
På den dato havde Okada i stedet håbet at kunne sætte Portugal stævne i en testkamp, men det asiatiske fodboldforbund er ikke sådan at danse med.
- Det er et VM-år. Hvis AFC vil have asiatiske hold til at gøre det godt ved verdensmesterskabet, så skal de ikke lægge kvalifikationskampe til Asian Cup på en dag, hvor FIFA har gjort plads til internationale kampe, siger Okada ifølge Reuters.
Uover Danmark er Japan også i gruppe med Holland og Cameroun.


VM
Venskabskampe
Østasiatiske mesterskaber
Japan






























