Benfica smed mesterskabet, efter Porto i næstsidste runde sejrede i overtiden i holdenes indbyrdes opgør. Senere tabte man Europa League-finalen mod Chelsea på et sent mål, og søndag tabte man så pokalfinalen mod Guimaraes 2-1 efter to mål i opgørets sidste ti minutter.
Det blev for meget for angrebsstjernen Oscar Cardozo, der lige efter slutfløjtet skubbede cheftræner Jorge Jesus i brystet.
- Cardozo tabte hovedet, fordi vi tabte kampen. Det var en kompleks situation. Jeg fortalte ham, at når vi taber, taber alle. Ikke enkeltpersoner. Han blev stille i omklædningsrummet og undskyldte, siger Jesus ifølge desporto.pt.
Jesus indikerede efter den tredje andenplads på to uger, at han overvejer sin fremtid i klubben.


Benfica
Primeira Liga
Europa League
Pokal



























