International -Jørgensen på pletten igen for Leverkusen
2010-07-08 22:34:57
Foto: Leverkusen

Jørgensen på pletten igen for Leverkusen

Nicolai Jørgensen har fået en flyvende start i Leverkusen. I dag spillede danskeren fra start og scorede til 2-1 i 3-1-sejren over østrigske Wacker Innsbruck.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nicolai Jørgensen har fået en start over al forventning i tyske Bayer Leverkusen. I sin første kamp nettede den tidligere AB-spiller fire gange i en 12-0-sejr, og det blev han belønnet for med en plads fra start helt på toppen i dagens testkamp mod Wacker Innsbruck fra den bedste østrigske række.

Jørgensens angrebskollega Patrick Helmes bragte tyskerne i front efter ti minutter, men bare tre minutter senere udlignede Marcel Schreter på et straffespark.

Små fem minutter før pausen fandt Helmes så Jørgensen, som scorede til 2-1. Det blev kampens vendepunkt, og et lille kvarter efter pausen gjorde Helmes det til slutresultatet 3-1. Efter 78 minutter pillede træner Jupp Heynckes Jørgensen ud.

Selvom Jørgensen altså er startet fortræffeligt i Leverkusen, kan han se frem til hård konkurrence om pladserne på toppen, når Eren Derdiyok og Stefan Kiessling vender tilbage til klubben efter deres VM-tjanser for henholdsvis Schweiz og Tyskland.


Foto: Leverkusen

15 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0