International -Lekic på plads i USA
2011-04-09 22:05:52
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Lekic på plads i USA

Rajko Lekic har nu skrevet under på en kontrakt med New England Revolution, der regner danskeren for en markant forstærkning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

De seneste par uger har Rajko Lekic arbejdet på et skifte til New England Revolution, og nu er de sidste detaljer så faldet på plads. Den amerikanske klub meddeler, at Silkeborg-spilleren har sat sin signatur på en kontrakt.

- Vi har offentligt meldt ud, at vi gerne ville hente offensive spillere til klubben, og vi mener at have forstærket vores angreb markant med dette indkøb. Rajko har kontinuerligt scoret for alle hans tidligere klubber, og vi tror på, at han vil gøre det samme for New England, siger vicepræsident Michael Burns.

Revolution er allerede i gang med den amerikanske turnering, hvor det er blevet til tre uafgjorte kampe og en enkelt sejr indtil videre. Man møder i nat dansk tid Real Salt Lake, men den kamp når Lekic næppe med i.

Annonce
Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce