Mads Jørgensen måtte i 2008 stoppe sin karriere som følge af skader, men nu har han igen fået job inden for fodboldens verden. Endda et eftertragtet et af slagsen, han skal fremover stå for storklubben Liverpools scouting i Danmark.
- Jeg skal se en masse ungdomsfodbold herhjemme, så jeg hele tiden er opdateret på, hvad der rør sig i dansk ungdomsfodbold. Kort sagt skal jeg være med til at sikre, at en type som Nicolai Boilesen ikke skifter til Ajax Amsterdam, men i stedet tager til Liverpool i en ung alder, siger Jørgensen til spn.dk.
- Liverpools mission er ikke at stjæle spillere i dansk ungdomsfodbold. Klubben kommer for at samarbejde. Men der findes en gang imellem spillere, som i en tidlig alder er gode nok til at tage til en udenlandsk klub, for eksempel Christian Eriksen.
Liverpool får om få dage den 14-årige AGF'er Michael Zacho til prøvetræning. Den aftale har Jørgensen dog ikke været inde over.


Liverpool
Premier League































