Bundesliga -Løvenkrands og Larsen ramte plet
2008-01-08 20:43:44
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Løvenkrands og Larsen ramte plet

Begge Schalkes to danskere kom på måltavlen, da de kongeblå fra Gelsenkirchen tirsdag aften besejrede Freiburg 3-1 i en træningskamp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I efterårssæsonen fandt træner Mirko Slomka ved flere anledninger frem til angrebskonstellationer, der indeholdt hverken Peter Løvenkrands eller den tilbagevendte Søren Larsen.

I årets første træningskamp forud for Bundesligaens forårsstart i den første weekend i februar gav de to danskere dog Slomka al mulig grund til at overveje lignende dispositioner en ekstra gang i fremtiden, da Schalke trods ti mand i en time slog Freiburg.

Kroaten Ivan Rakitic gjorde det allerede efter 13 minutter til 1-0, og da dobbelt så lang tid af første halvleg var spillet fordoblede Peter Løvenkrands Schalkes føring mod mandskabet fra 2. Bundesliga. Freiburg fik dog en håndsrækning af kampens dommer, da Levan Kobiashvili blev smidt ud efter en halv time.

Håbet om et resultat blev forstærket af Dennis Aogos reducering kort efter pausen, men i stedet for 2-2 blev det til 3-1-sejr for Schalke, da Søren Larsen med godt ti minutter igen lynede og lukkede opgøret, der er en del af den såkaldte Vitoria-Cup.


Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

1 kommentar

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce