3F Superliga -Lyse udsigter for Randers-trio
2013-10-30 13:51:30
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Lyse udsigter for Randers-trio

Jonas Kamper og Adama Tamboura ventes snart klar igen, mens Lasse Rise kan få comeback i næste uges reserveholdskamp mod FC Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Randers FC var tvunget til en tidlig udskiftning, da de i søndags tog imod FC København. Jonas Kamper havde problemer med akillessenen, men ifølge træner Colin Todd, er kantspilleren snart klar igen.

- Vi har hele tiden doseret Jonas Kampers træningsmængde, så han har fået de nødvendige pauser, der gør, at han kan spille kampene i Superligaen. Det har fungeret fint lige indtil i søndags, så nu tager vi hans situation på en dag-for-dag basis, siger Todd til klubbens hjemmeside.

Adama Tamboura og Lasse Rise har begge været ude i en periode, men situationen lysner for begge.

- Adama Tamboura trænede med i dag, og det gik rigtigt godt. Lasse Rise træner også med, og der er et begrundet håb om, at han kan spille med i reserveholdets hjemmekamp mod FC Midtjylland på mandag, siger Todd.

Tamboura har siddet ude siden kampen mod AaB i niende runde, mens Rise kun har fået et enkelt indhop i denne sæson, nemlig mod OB i anden runde.

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce