1. Division -Mathiesen: Spilletid er det vigtigste
2011-01-05 11:18:03
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Mathiesen: Spilletid er det vigtigste

Da Stefan Schmidt kom til Brønshøj mistede Hans Mathiesen sin plads på holdet. Nu er den boldbegavede midtbanespiller så på jagt efter en ny klub, der kan lokke med spilletid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

27-årige Hans Mathiesen, der fik sin fodboldopdragelse i Brøndby, har i de seneste år tørnet ud for Brønshøj. Med flere stærke præstationer for hvepsene i sidste sæson havde den 166 centimeter høje midtbanespiller sin del af æren for, at Bo Henriksens mandskab sikrede billetten til 1. division.

I Danmarks næstbedste række var der også brug for Hans Mathiesen i starten af sæsonen, men efter nogle runder hentede Brønshøj rutinerede Stefan Schmidt, og så var der ikke længere brug for Mathiesen fra start.

Siden er det ikke blevet til meget spilletid, og Mathiesen, der også har en fortid i AC Horsens og islandske Fram Reykvavik, har nu besluttet sig for at søge nye udfordringer.

- Min fremtid er ikke afklaret. Jeg regner med at finde en klub, så jeg kan få spillet igen i foråret. Det vigtigste er, at jeg kan få spilletid, så jeg igen kan nyde fodbolden. Så er det lidt underordnet, om det er i 1. division eller i 2. division, siger Hans Mathiesen til bold.dk.

Hans Mathiesen, der har spillet hele 43 U-landskampe, fortæller videre, at han er i gang med et studie, så derfor har han ikke mod på et nyt udlandsophold i denne omgang. I øjeblikket er han ikke i dialog med nogen bejlere.

houlind@bold.dk

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce