1. Division -Michael Hansen vil bruge sig selv som backup
Foto:
2008-01-20 11:28:37
Foto:

Michael Hansen vil bruge sig selv som backup

Michael Hansen er først og fremmest træner i Skive, men han vil holde sig klar til at spille og udelukker ikke, at han kan lave indhop i 1. division.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Skive ansatte i sommer Michael Hansen som spillende assistenttræner, men da cheftræner Søren Frederiksen skiftede til Viborg, accepterede Hansen jobbet som cheftræner. Selvom han ser det som sin klart primære rolle i klubben, udelukker han ikke at han kan skifte sig selv ind.

- Tiden lige nu går med at være træner. Det er det, jeg er ansat til og der er så mange nye ting. Men jeg vil også træne med og holde mig klar, hvis det bliver nødvendigt. Men umiddelbart ser det så godt ud, at jeg ikke tror at det bliver aktuelt, siger Michael Hansen til bold.dk og fortsætter.

- Jeg bruger ikke så meget energi på det, men lige meget om jeg skal spille eller ej, kan jeg alligevel ikke lade være med at træne med, så hvis vi kommer i en ekstrem situation med mange skader eller karantæner, så vil jeg være klar. Men umiddelbart er jeg kun træner.

Skive ansatte tidligere på vinteren målmanden Martin S. Jensen som spillende assistenttræner, så der er en realistisk mulighed for, at hele Skives trænerteam på et tidspunkt vil være at finde på banen, og ikke på bænken.

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce