Morten Olsen har endnu engang indlemmet AGFs Jakob Poulsen i sin landsholdstrup, og det er hverken et tilfælde eller en nødløsning. Landstræneren ser nemlig den tidligere Esbjerg- og Heerenveen-spiller som en af SAS Ligaens bedste.
- Jakob har været en af de bedste i SAS Ligaen i foråret, og da vi tog ham med på ligalandsholdet så vi også, at vi havde begået en fejl ved ikke at tage ham med før, siger Morten Olsen til TV2 Sporten.
- Jeg har også fulgt ham i Holland, og jeg har ikke før set ham sprudle, som han har gjort i foråret, og jeg synes også, at da vi så ham komme ind i anden halvleg mod Albanien, der gjorde han det strålende, og han kom ind på holdet som om han havde spillet der i flere år, siger landstræneren.
Jakob Poulsen har indtil videre spillet to A-landskampe for Danmark. Mod Grækenland og Albanien.


AGF
3F Superliga



























